Tillykke, Angela Merkel!

Der er grund til at glæde sig over Angela Merkels historiske sejr ved det tyske forbundsdagsvalg søndag. Som forbundskansler har hun siden 2005 stået som en garant for et politisk stabilt Tyskland og været i stand til at levere det berømte “lange, seje træk”, der er nødvendigt for at skabe varige reformer og en holdbar udvikling. Den kristelige union i Tyskland beviser endnu engang, takket være Angela Merkels lederskab, at konservatisme er en pragmatisk ideologi, som først og fremmest har fokus på sammenhængskraften i samfundet. Det er det, der har skaffet hende den kolossale opbakning blandt vælgerne.

Merkels næste regering skal dannes uden det borgerlige støtteparti, FDP, som er stemt helt ud af forbundsdagen. Hvordan en ny koalition kan dannes, er ikke til at vide her dagen efter valget. Men det mest sandsynlige bud lyder, at det skal være en “stor koalition” bestående af CDU/CSU og SPD. Det bliver spændende at se, hvad en sådan koalition i givet fald vil betyde – ikke mindst for tysk europapolitik.

Europa har behov for et stærkt, engageret, konkurrencekraftigt og solidarisk Tyskland. Den politik vil Merkel under alle omstændigheder komme til at stå som garant for, også i sin næste regeringsperiode.

Share Button

, , ,

Ingen kommentarer.

Skriv et svar