Konservative i Bruxelles fylder 10

Ved en festlig og særdeles velbesøgt reception hos cabinetDN med deltagelse af blandt andre Lars Barfoed, formand for Det Konservative Folkeparti, Connie Hedegaard, EU-Kommissær, og Bendt Bendtsen, MEP, fejrede Konservative i Bruxelles i går, onsdag, sin 10-års fødselsdag.

Foreningens formand, Peter Adler, sagde i sin tale blandt andet: »EU er jo rykket tættere på Danmark  – og EU’s ansatte og andre udlandsdanskere tager omvendt Danmark med sig, når de flytter ud. Det gælder også konservative danskere, heldigvis. Det har været en stor fornøjelse at være med i denne forening, at lære mennesker at kende, at diskutere politik – ikke mindst EU - og først og fremmest have det hyggeligt sammen med jer, der er medlemmer.«

Partiets formand, Lars Barfoed, var rejst til Bruxelles for at deltage i fejringen. Han ønskede foreningen hjerteligt tillykke med fødselsdagen og betonede, at »det var en milepæl i partiets historie, da I for 10 år siden oprettede den første konservative forening uden for Danmark. I gør et vigtigt arbejde for at udbrede konservativ politik her i Bruxelles, men jeg er også glad for, at I - i kraft af jeres jobs og baggrund - er med til at bringe viden, erfaringer og holdninger til partiet fra jeres “forpost” her.« Partiformanden mindede om det stærke værdigrundlag, der i sin essens er forblevet uændret og fortsat forener Det Konservative Folkepartis medlemmer i dag, få år inden partiet fylder 100.

Udover foreningens medlemmer deltog også gæster fra andre partiforeninger i Bruxelles, der er medlemmer af EPP, Det Europæiske Folkeparti. Således var der repræsentanter for både det norske Høyre og de svenske Moderaternas foreninger i Bruxelles. Der var desuden også flot fremmøde fra både Venstre, Det Radikale Venstre og Socialdemokraternes foreninger i Bruxelles.

 

Share Button
Ingen kommentarer.

Skriv et svar